​Ildsporesvamp

​Ildsporesvamp (Phellinus sp.)

Denne svampetype forårsager hvidmuld i løvtræer, buske og nåletræer. Det betyder at planten svækkes så både grene og stamme kan blive bløde og knække. Afhængig af hvilken art der er tale om, kan angrebet ske på levede og døde træer. Angrebet kommer hvis der er skader på træet.

 

Risiko:

Da træerne bliver svækket bør de fældes, hvis de skønnes til fare for mennesker og bygninger. Sikkerhedsrisikoen bør derfor måles i forhold til angrebsgraden og træets placering.

 

Der findes flere forskellige arter af ildporesvampe. De vigtigste er nævnt nedenfor

Almindelig ildporesvamp (Phellinus igniarius)

angriber levende løvtræer - især birk, pil og æbletræer. Frugtlegemerne er store og hovformede. De er sortgrå på oversiden og undersiden er okkerfarvet.​

Ege-ilporesvamp (Phellinus robustus)

vokser mest på gamle egetræer, men ses også på ægte kastanje og robinie. Frugtlegemerne er hovformede med læderbrun underside. De kan være svære at få øje på, da de ofte sidder højt på stammen. Svampen er dog meget sjælden i Danmark.

Pile-ildporesvamp (Phellinus conchatus)

ses på pil. Frugtlegemerne er kakaobrune taglagte flade hatte.

Aspe-ildporesvamp (Phellinus tremulae) og

Poppel-ildporesvamp (Phellinus populicula) ses på bævreasp og poppel. Frugtlegemerne er hovformede, mørk grålige på oversiden og stærkt sprukne. De sidder enkeltvis eller flere sammen..

v/ Morten Jacobsen

Teglgård 20, 6330 Padborg

CVR: 34001502

Telefon: 22172335

Mail: info@mjtreecare.dk