Svampe

Svampe

Svampe er grundlæggende opbygget af mikroskopiske celletråde, der kaldes hyfer. Disse hyfer danner vidt udstrakte netværk dér, hvor svampene lever, f.eks. i skovbunden, i råddent træ eller inde i levende planter. Et sådant hyfenetværk kaldes et mycelium og udgør den egentlige svamp også kaldet frugtlegemet. Frugtlegemet er et sikkert tegn på at svampen er i gang med at nedbryde træet indvendigt.
Råd eller muld er betegnelsen for resultatet af en vednedbrydende svamp. Der er tale om to grupper af svampe, Brunmuldsvampe eller Hvidmuldsvampe.

Brunmuldsvampe

En svamp der kun spiser cellulose og hemi-cellulose, efterlader den brune lignin og danner dermed brunmuld. Råd dannelsen deler typisk vedet op i terninger, og brudstyrken forsvinder hurtigt, da det er de lange cellulosemolekyler, der nedbrydes.

Hvidmuldsvampe

En svamp der mest spiser lignin efterlader hvidmuld. I starten af fasen kan farven dog spænde lige fra rødbrunt til cremefarvet. Så det bedste kendetegn er, at råddet kan deles på langs i tydelige fibre eller er helt strukturløst. Brudstyrken i et angrebet træ forsvinder meget hurtigt også selv om veddet føles fast og hårdt.

Blomkålshovedsvamp (Sparassis crispa)

Farve: Hvidlig til cremefarvet, men kan have brunlige nuancer, som billederne viser.


Størrelse: Den kan blive op til 60 cm stor, hvilket er en af de store i Danmark. De kan dog findes helt ned til omkring 5 cm, så vær opmærksom på den store forskel i størrelsen. I nogle tilfælde kan den veje mere end 1,5 kilo


Vækstsæson: Enårig. Den ses fra august til oktober.


Placering: Findes ved basis af levende eller døde nåletræer eller ved nåletræsstubbe.


Spiselig/Giftig: Spiselig.


Stor blomkålslignende svamp med behagelig aromatisk duft.


Formen er ligesom et blomkål eller mere kugleformet. Den kan være meget uregelmæssige og består af en masse små grene, som er kruset. De kommer alle inde fra den samme stamme.

Risiko


Danner brunmuld.

 

Angriber Nåletræer.

Honningsvamp (Armillaria sp.)

Farve: Gullige udseende med en hvid ring omkring stokken.


Størrelse: Højde 2 til 10 cm.


Vækstsæson: Enårig. August til november.


Placering: Findes ved jorden om træet.


Spiselig/Giftig: Spiselig.


Ordet honningsvamp må tilskrives det gullige udseende.

Ægte honningsvamp og køllestokket honningsvamp er de mest almindelige.

 

Der er tale om hatsvampe hvor hattens overflade er belagt med små skæl. I Danmark har vi 5 (6) arter af honningsvampe, som dog kan være svære at adskille.


Ægte Honningsvamp (Armillaria mellea) er den mest kendte. Vokser normalt på løvtræsstubbe især bøg, ask og ahorn, men er sjælden på nåletræ. Meget almindelig i skovene hvor den kan dække større områder.

Risiko


Danner hvidmuld.


Honningsvampe er udbredt over hele verden og kendt for at kunne angribe en lang række forskellige plantearter også inden for de urteagtige planter (stauder) findes masser af eksempler. Sporesmitte sker på de nysatte stød og gennem stødfladen. Plantes der i gammel skovjord eller frugtplantager, kan angreb forekomme allerede i den første generation.

Ildsporesvamp (Phellinus sp.)

Der findes flere forskellige arter af ildporesvampe.


De vigtigste er nævnt nedenfor

Farve: Varierer efter art.
Størrelse: Fra få cm og op til 30 cm i diameter.
Vækstsæson: Flerårig. Hele året.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.

Risiko

Danner hvidmuld i løvtræer, buske og nåletræer.

Da træerne bliver svækket, bør de fældes, hvis de skønnes til fare for mennesker og bygninger. Sikkerhedsrisikoen bør derfor måles i forhold til angrebsgraden og træets placering. 

Almindelig ildsporesvamp (Phellinus igniarius)

Farve: Sortgrå, grålige til gråbrune, ofte med lysere rand på oversiden, som ofte er okkerfarvet.​

Størrelse: Op til 25 x 15 x 12 cm, men oftest mindre.
Vækstsæson: Flerårige. Hele året.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Frugtlegemerne er glatte, hårde, hovformede til trekantede i snit og

Der er 4-6 porer pr. mm.
Sporestøvet er lyst okkerbrunt.

Risiko


Angriber levende løvtræer - især birk, pil og æbletræer. Den snylter på skrantende levende og døde løvtræer, især af pileslægten.

Pile-ildsporesvamp (Phellinus conchatus)

Farve: Kakaobrune med en kanelbrun underside.
Størrelse: Fra få cm og op til 30 cm i diameter.
Vækstsæson: Flerårige. Hele året.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Frugtlegemerne er ret tynd, hatdannende, der typisk danner taglagte hatte med en knudret, ikke håret, overside som ofte er dækket af mos. Porefladen er kanelbrun og har meget fine porer (5-7 porer/mm).

Risiko


Angriber især pil, ofte kalkrige steder, men er også kendt fra en lang række andre løvtræsværter.

Ege-ildsporesvamp (Phellinus robustus)

Farve: Grålig med læderbrun underside og et skinnende gulbrunt kød
Størrelse: Fra få cm og op til 30 cm i diameter.
Vækstsæson: Flerårige. Hele året.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Vokser mest på gamle egetræer, men ses også på ægte kastanje og robinie. Frugtlegemerne er hovformede.

En stor, hovformet, groft sprækkende ildporesvamp med 5-6 porer/mm.

Risiko


De kan være svære at få øje på, da de ofte sidder højt på stammen. Svampen er dog meget sjælden i Danmark.

Aspe-ildsporesvamp (Phellinus tremulae) og Poppel-ildsporesvamp (Phellinus populicola)

Farve: Mørk grålige på oversiden med farveløse sporer.
Størrelse: Fra få cm og op til 30 cm i diameter.
Vækstsæson: Flerårige. Hele året.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


En ret lille og ret skarpkantet dybt furet ildporesvamp


Frugtlegemerne er hovformede. De sidder enkeltvis eller flere sammen.

Risiko


Angriber bævreasp og poppel.

Stor kulsvamp (Ustulina deusta)

Farve: Sorte skorpeagtige puder. I foråret grå plamager.
Størrelse: Fra få cm og op til 30 cm i diameter.
Vækstsæson: Enårig. Hele året. Den er nemmest at se i maj, hvor det lysegrå stadie dannes.
Placering: Findes på stammebasis.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Den ses ofte på trafikskadede træer langs veje og stier.


Træer, der er stærkt angrebet af kulsvamp, vil ofte have revner på op til 2 meter fra basis og op ad stammen. Desuden forekommer slimflåd og barken kan være død i større områder. Træets krone kan være tyndløvet og bladene gullige.


Kulsvamp kendes på dens sorte skorpeagtige puder også kaldet stroma. Stroma kan være fra få cm og op til 30 cm i diameter. Frugtlegemerne er også sorte og sidder nedsænket i stromaen, de er ca. 1 mm i diameter.​


Det kan være meget svært at se kulsvampen, da den sidder så langt nede, typisk mellem to rodudløb. Derfor kan det være en fordel at inspicere sine træer for kulsvamp i april-maj, da der på dette tidspunkt vil være grå/hvide plamager af sporer siddende på den sorte stroma.​

Risiko

Nedbryder stammebasis.

Danner hvidmuld.

Kulsvampen er en almindelig og alvorlig skadevoldende svamp som angriber bøg, men forekommer også på hestekastanje, lind, platan og ær. Den angriber via beskadigelser på rødder eller stammebasis Angrebne træer vil på et tidspunkt knække ved jordoverfladen og falde. Dette sker når stammen og rødderne er så svækket, at de ikke længere kan modstå blæst eller bære kronens vægt. Det er ofte set, at træer angrebet af kulsvamp er faldet ud over veje i stormvejr, dette udgør en stor risiko for trafikken.​

Træer angrebet af kulsvamp, bør straks fældes, hvis de skønnes til fare for mennesker og bygninger. Råd i stammebasis kan gøre, at faldretningen bliver uforudsigelig, så derfor skal fældning udføres af en professionel.

Kæmpesporesvamp (Meripilus giganteus)

Farve: Gyldenbrune til rødbrune på oversiden og undersiden er lys, men bliver farvet mørkt ved berøring.
Størrelse: Op til 20 cm i højden og kan sidde i temmelig store klaser.
Vækstsæson: Enårig. Juli til september.
Placering: De sidder ved træets fod, på stammebasis eller på jorden lidt væk fra stammen. 
Spiselig/Giftig: Spiselig (meget grundig stegning/kogning anbefales)


De er spatelformede eller tungeformede. Frugtlegemerne sidder mange samlet.


Det er ikke sikkert at svampens frugtlegemer kommer hvert år. Er der mistanke om at et træ er angrebet af kæmpeporesvamp, er det derfor vigtigt at tjekke flere år i træk. Deres placering indikerer, hvor rodnettet er spist, da grupperne af svampe vil vise sig i nærheden af de ødelagte rødder.

Risiko

Rodfordærvende.

Danner Hvidmuld.


Kæmpeporesvampen angriber typisk gamle bøgetræer, men ses også på andre løvtræer så som eg og lind.​


Denne svamp angriber rodsystemet hvor rødderne er stærkt svækkede eller døde. Rodsystemet skal derfor være beskadiget, for at svampen kan etablere sig. Beskadigelser kan ske ved opgravninger, byggearbejde, asfaltering, græsslåning osv.


Kæmpeporesvampen udgør en meget alvorlig skade. Træets stabilitet bliver stærkt nedsat. Når rødderne ikke længere er stærke nok til at modstå vinden eller bære kronens vægt, vil træet falde.​


Træer, der er angrebet, bør fældes straks, hvis de med deres placering udgør en fare for mennesker eller bygninger.

Laksporesvamp (Ganoderma spp.)

Farve: Rødbrune på oversiden og hvide på undersiden. Dog er skinnende lakporesvamp orangeskinnende til vinrød på oversiden.
Størrelse: Op til 40 cm.
Vækstsæson: Flerårig / Enårig. Hele Året.
Placering: Findes på stammebasis og på stammen op til tre meter.
Spiselig/Giftig: Nogle arter bruges i medicin og helsekost.


Lakporesvampen findes i forskellige arter:

  • Flad lakporesvamp (Ganoderma applanatum)
  • Grov lakporesvamp (Ganoderma adspersum)
  • Kobberrød lakporesvamp (Ganoderma pfeifferi)
  • Skinnende lakporesvamp (Ganoderma lucidum).


​Frugtlegemerne er hårde træagtige.


Sporerne i overfladen kan ligge som et kakaolignende lag på frugtlegemerne og deres omgivelser.

Risiko


Nedbryder træet ved basis og i stammen.

Danner hvidmuld.

 

Den angriber bøg, eg og andre løvtræer. Den skinnende lakporesvamp angriber især birk.


Lakporesvamp udvikler råd i moderat tempo. Har træet mange og store frugtlegemer, er der stor risiko for at træet før eller siden vil brække nær jordoverfladen. Her kan lydtomografiske billeder være en stor fordel, så man kan følge råddets udvikling.​

Oksetunge (Fistulina hepatica)

Farve: Rødbrun overflade og lys underside.
Størrelse: Frugtlegemet ligner en tunge og er 5-20 cm.
Vækstsæson: Enårig. juli-september.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: En helt igennem unik spisesvamp.

 

Oksetunge er oftest kun tilknyttet kerneved af eg. Den er ikke specielt udbredt, men kan ofte observeres basalt på gamle ege.


Når træet er angrebet af oksetunge. fremkommer der en stribet brunfarvning, som efterhånden breder sig til hele stammen.

Risiko


Vednedbrydende.


Danner brunmuld.


Da vednedbrydningen forårsaget af oksetunge foregår meget langsomt, er der i første omgang ikke nogen grund til bekymring. Det anbefales dog at træet besigtiges hvert eller hvert andet år for at følge rådudviklingen. Her kan lydtomografiske billeder være en stor fordel, så man kan følge råddets udvikling.

Skællet stiksporesvamp (Polyporus squamosus)

Farve: Oversiden af svampen er gylden med brune skællignende pletter. Undersiden er lys med fine porer.
Størrelse: Op til 50 cm i diameter.
Vækstsæson: Enårig. Juli til september men det er ikke sikkert, frugtelementerne kommer frem hvert år.
Placering: Findes på stammen. De sidder som regel højt på stammen. Typisk i beskæringssår.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Skællet stilkporesvamp er en svamp der primært angriber bøg, men kan også findes på andre løvtræer, så som:​

  • Ahorn (Acer pseudoplatanus)
  • Ask (Fraxinus excelsior)
  • Bøg (Fagus silvatica)
  • Eg (Quercus sp.)
  • Hestekastanie (Aesculus hippocastanum)
  • Lind (Tilia)
  • Poppel (Populus sp.)


​Svampen findes ofte i park- og vejtræer, da disse ofte beskæres.


Frugtlegemerne sidder næsten altid alene eller få sammen.


​Er der mistanke om skællet stilkporesvamp, er det vigtigt at inspicere træet flere år i træk.

Risiko


Vednedbrydende.


Danner hvidmuld.


Skællet stilkporesvamp angriber typisk træet gennem afskårne grene eller grenbrud, hvor såret endnu ikke er overvokset.


Er træet hårdt angrebet af skællet stilkporesvamp, vil træet før eller siden knække omkring det sted svampen ses. Hvis træet står så den udgør en risiko for person eller bygnings, bør træet fældes.

Spejlsporesvamp (Inonotus sp.)

Der findes flere forskellige arter af spejlsporesvampe.


De vigtigste er nævnt nedenfor

Farve: Afhænger af arten.
Størrelse: Afhænger af arten.
Vækstsæson: Enårig.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.

 

Frugtlegemerne er typisk gyldne eller rødbrune der sidder taglagt og mange sammen. Af og til udskilles der store dråber over frugtlegemerne, kaldet de gyldne dråber.


Spejlporesvampene er genkendelige ved at lyset bliver reflekteret, hvis man bevæger undersiden af svampen frem og tilbage. Frugtlegemerne er bløde og fibrede.


​​​​​​Svampen ses sommer og efterår.

Risiko


Danner hvidmuld.

 

Spejlporesvampene angriber løvtræer.

Ege-spejlsporesvamp (Inonotus dryadeus)

Farve: Frugtlegemerne er orangegule med mange gul- eller rødbrune dråber. Porefladen er spejlende hvidlig til gråhvid som ung, senere mere brun.
Størrelse: Op til 40 x 20 x 15 cm. - eller endda større.
Vækstsæson: Enårig.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


De kan sidde alene eller mange sammen.

Trekantet til hovformet i tværsnit.
Hatten er som ung med karakteristiske brune dråber i vækstzonen. På ældre eksemplarer kan man i reglen ret let se de indtørrede dråber på hatten.
Som ungt er frugtlegemet ret blødt, som ældre ret sejt og hårdt.

Risiko


Angriber stammebasis og rødder på gamle ege. Råddet kan ofte kun lokaliseres i rødderne.

Børstehåret spejlsporesvamp (Inonotus hispidus)

Farve: rustrøde på oversiden
Størrelse: Op til 40 x 20 x 15 cm. - eller endda større.
Vækstsæson: Enårig.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Ses især på ask, platan og valnød. Svampen angriber gennem grenbrud og sår.

 

Frugtlegemerne sidder enkeltvis eller i taglagte grupper. En meget stor, flad til hovformet og ofte taglagt, stærkt børstehåret spejlporesvamp med 2-3 porer/mm.

Risiko


Angriber stående løvtræer, ikke mindst i ask, men også i æble, pære, tjørn og røn, gerne åbne steder.

Kroghåret spejlsporesvamp (Inonotus cuticularis)

Farve: Det tykke kød er gulbrunt, siden rødbrunt.
Størrelse: Op til 40 x 20 x 15 cm. - eller endda større.
Vækstsæson: Enårig.
Placering: Findes på stammen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Ses oftest på bøg, men kan også angribe andre løvtræer.

 

Frugtlegemerne er flade. De kan sidde enkeltvis eller i klaser højt på stammen.
En stor, taglagt, filthåret spejlporesvamp med 4-5 spejlende porer/mm.

Risiko


Angriber næsten udelukkende i sår på levende bøg.

Svovlsporesvamp (Laetiporus sulphureus)

Farve: Orange eller gul.
Størrelse: Op til 20 cm i højden og kan sidde i temmelig store klaser.
Vækstsæson: Enårig. Svampene ses fra maj til september, men er lettest at finde i juni og juli måned.
Placering: Typisk placeret på stammen, på større grene eller tæt på jordoverfladen.
Spiselig/Giftig: Spiselig (grundig stegning anbefales, da der har været flere rapporter om problemer efter indtagelse)


Svovlporesvampens har store taglagte frugtlegemer.
Man må forvente nedfald af kronedele, grene eller brud på stammen, alt efter hvor på træet svampen sidder.


Den angriber primært eg, men kan også findes på andre løvtræer, men findes også på andre træsorter, der typisk bliver brugt som park- og vejtræer. Ægte kastanje, pil og robinie rammes ofte af svovlporesvamp, men den findes også på en lang række andre løvtræer.

  • Eg (Quercus sp.)
  • Pil (Salix sp.)
  • Poppel (Populus sp.)
  • Robinie (Robinia pseudoacacia)
  • Stenfrugtfamilien (Prunus sp.) (f.eks. fuglekirsebær)
  • Ægte kastanie (Castanea sativa)


Svovlporesvampen er en af de eneste spiselige poresvampe.


​Svovlporesvampen er for ældre egetræer den største og mest alvorlige skadevolder.

Risiko


Vednedbrydende.

Danner brunmuld.


Risikoen for pludseligt sammenbrud af stamme eller grene er stor, hvis træet er angrebet af svovlporesvampen, da denne er en brunmuldsvamp og en kraftig vednedbryder. Des flere frugtlegemer, der findes på træet, jo større råd i træet og hermed stor risiko for sammenbrud.


Angrebne træer bør fældes, hvis de skønnes til fare for mennesker og bygninger. Sikkerhedsrisikoen bør måles i forhold til angrebsgraden og træets placering.

Tøndersvamp (Formes fomentarius)

Farve: Oversiden er grå med furer og undersiden er lys brun. Sporene sidder som hvide belægninger på frugtlegemerne og omkring dem
Størrelse: Op til 40 cm i diameter.
Vækstsæson: Flerårig. Primært i marts og april i denne periode er træer med sår særligt udsatte.
Placering: Angrebet sidder typisk højt på stammen nær kronen.
Spiselig/Giftig: Ikke giftig men heller ikke spiselig.


Den vokser fra træets kerne og breder sig herefter ud mod barken. Desuden vokser svampen også i længderetningen. Tøndersvampen er en meget almindelig og alvorlig skadevoldende svamp som angriber bøg, birk og andre løvtræer.


Tøndersvampens frugtlegemer er hovformede. De sidder ofte enkelte sammen i en række under hinanden.


​​Symptomerne på et stærkt angrebet træ er tyndløvethed, små blade, barkrevner og slimflåd, der indikerer at et frugtlegeme er på vej.

Risiko


Danner hvidmuld.


Tøndersvamp angriber træerne via grenbrud, ved beskæring af store grene og gennem sår på stammen.

Tøndersvampen er en parasit og angriber derfor også ellers sunde træer.


Er der observeret tøndersvamp på et træ, er der fare for, at træet knækker. Træet vil typisk knække der, hvor det oprindeligt blev angrebet, eller der hvor der er særligt mange frugtlegemer placeret. Et angrebet træ taber en del af sin trykstyrke, hvilket kan ses ved, at det synker sammen og får ”ål i sokkerne”.


​Angrebne træer bør fældes, hvis de skønnes til fare for mennesker og bygninger. Sikkerhedsrisikoen bør derfor måles i forhold til angrebsgraden og træets placering.